De bedste Danske radiostationer

VN:F [1.9.22_1171]
Kan du lide denne artikel? Stem her:
Rating: 3.7/5 (5 votes cast)

Jeg har ledt med lys og lygte efter de bedste radiostationer for mig. Både på internettet og i selve radioen. Her får du en liste over mine opdagelser.

Grunden til dette indlæg er både at jeg gerne vil udvide min horisont, og måske få nogle input fra dig, men også fordi jeg lige skal af med noget galde om de Danske radiostationer.

Jeg synes nemlig at mange af de Danske radiostationer er gode, men at de spiller alt for meget dårligt musik. Og endnu værre er at de spiller stort set de samme 15 sange hver eneste time. Det er simpelthen til at få spat af.

De dårlige radiostationer

De radiokanaler der falder i den dårlige kategori er:

  • Skala FM
  • The Voice

Ovenstående kanaler er musikmæssigt ikke ret gode. Hvorfor fanden skal de samme 15 lorte sange spilles i hver eneste time? Jeg fatter det simpelthen ikke!

Okay. Alle 15 sange er måske ikke lorte sange, men de bliver det sgu hurtigt, når man skal høre dem 1-2 gange i timen i flere måneder (hvis man holder sig til samme kanal).

Jeg tænker bare, at det da ikke kun kan være mig der er træt af det? Hvem sidder og bestemmer at det skal være sådan?

Jeg synes godt nok at de spiller sangene ihjel, så man bliver så træt af dem, at man bare ikke kan holde dem ud mere til sidst.

For mig betyder det at jeg simpelthen skifter kanal, hvis der kommer en lortesang, som der desværre gør ret ofte. Desværre er det ikke altid nemt, da mange af de andre stationer spiller de samme sange.

De gode radiokanaler

Ja måske skulle jeg sige de bedre radiostationer. Altså dem der er udholdelige, men dog ikke fantastiske.

Det skal måske også lige siges at jeg hører langt mere internet radio end “almindelig” radio. Men hver morgen og eftermiddag i bilen, til og fra arbejde, hører jeg altid radio. Derudover af og til når der skal laves mad eller andre huslige ting i hjemmet.

De radiokanaler jeg synes er de bedste er:

  • Nova FM: Mest på grund af deres værter, som jeg synes er ret underholdende. Deres musik kunne bestemt være bedre, men det er da til at holde ud.
  • Globus Guld: Den kan jeg faktisk godt lide, da de spiller meget blandet musik, men desværre hører jeg den meget sjældent da signalet er alt for dårligt der hvor jeg befinder mig mest.
  • DR P3: DR’s radiokanaler er uden tvivl de mest professionelle, og på P3 er alt indhold af høj kvalitet, men jeg vil dog ikke ligefrem betegne kanalen som en musik kanal. Men her er de gode til at variere. De spiller dog til tider for meget af det nye og ukendt efter min smag.
  • DR P4: Indtil for nylig har jeg kun forbundet P4 med binkospillende, kakkelbordssiddende, Familie Journals- læsende ældre mennesker der er helt pjattede med at strikke mens de drikker kaffe og lytter til Jørn Hjorting. Jeg har så fundet ud af at det åbenbart kun er om søndagen det er sådan. I hvert fald har jeg flere gange nu oplevet at det faktisk er en af de bedste stationer i forhold til min musiksmag.

Men alt i alt skal alle stationer oppe sig, hvis de skal falde i min smag.

Hvordan skal en god radiokanal være?

Jeg vil kun kommentere på musikken, da jeg egentlig synes at skøre indslag, nyheder, lytterindragelse osv. er noget alle radiostationer, i større eller mindre grad, har godt styr på.

Men en rigtig god musikkanal vil efter mig mening være én der har følgende blandingsforhold:

  • Max 20% snak
  • Minimum 80% musik bestående af en god blanding af pop og rock, fra 60’erne og frem til i dag. Plus en god blanding af Dansk og udenlandsk musik.

Det jeg savner allermest er alle de gode gamle klassikere, inden for både pop og rock, som vi alle godt kender, men som vi sjældent kan huske hvad hedder.

Det er derfor jeg synes det er fedt at høre radio. Jeg får genoplivet de fantastiske gamle sange som jeg godt kender. Desværre er der bare alt for langt i mellem.

De rigtig gode radiostationer finder du på internettet

Lige så dårligt et udvalg der på i selve radioen, lige så godt er udvalget på internettet. Her kan du finde en radiostation der passer til ethvert behov og til enhver genre.

Så hvis du er en af dem der hverken gider at høre pop eller rock, ja så kan du finde kanaler der KUN spiller enten jazz, klassisk, heavy eller hvad ved jeg.

Når jeg sidder og arbejder ved computeren, enten hjemmefra eller hos Confero Webbureau, så har jeg ofte musik i hovedtelefonerne. Og det skal helst være radio, da det tager alt for lang tid at skulle bestemme selv hele tiden.

Anyway. Den radiostation jeg har fundet frem til der passer bedst til mig er Pop FM. Har også lyttet til internet versionen af POP FM mens dette indlæg er skrevet, og den ene pop eller rock klassiker bliver spillet efter den anden.

Thumbs up. Det er sådan det skal gøres. :-)

Til sidst vil jeg meget gerne høre din mening. Hvilke radiostationer lytter du til og hvorfor?

VN:F [1.9.22_1171]
Kan du lide denne artikel? Stem her:
Rating: 3.7/5 (5 votes cast)
De bedste Danske radiostationer, 3.7 out of 5 based on 5 ratings

4 tanker om "De bedste Danske radiostationer"

  1. Vi er så enige Henrik. Der voldspilles de samme numre på de danske kanaler. Det duer altså ikke at jeg for at slippe for Medina eller Sebach, skifter til en anden kanal, hvor jeg så hører det nummer jeg prøver at undslippe.

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. Fatter siger P4, og hvad fatter siger er altid rigtigt.

    100% i alt hvad der er blevet sagt. Ens tolerance niveau skal være umådeligt højt hvis man kan høre skala i en hel dag :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. 100% enig i alt …

    VA:F [1.9.22_1171]
    God kommentar? Stem her:
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. Pingback: YouTube musik - Få ideer til godt musik på YouTube her. Utube musik tips.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>